Kvalifikationsrammer, læringsudbytte, viden, færdigheder og kompetencer

Som tidligere nævnt mener jeg, at et af de store problemer ligger i paradigmeskiftet mellem tidligere tiders storhed (for undervisningsområdets vedkommende, økonomisk så vel som forskningsmæssigt) og samtidig IT´s fødsel (som redskab til læring). Dette paradigmeskifte kommer også til udtryk andre steder i uddannelsessystemet. Fx i 'Gymnasieskolen', hvor man i sidste nr. vurderer paradigmeskiftets problemer i fagforeningerne, idet der, som Jefferson Pessi (Education International og facilitator i lærerforeninger) siger:

'alt for mange steder sættes der lighedstegn mellem 1980 og 2013, men verden har altså ændret sig.' Brug for refleksion 

Måske er det vi har brug for, når det kommer til IT som læringsredskab i gymnasieskolen, også refleksion - og især da refleksion der fokuserer på IT-didaktik, så vi kan komme over kløften og ind i fremtiden? I mit eget arbejde med udvikling/tilrettelæggelse af kompetenceplanen for FVGH, er jeg også stødt på et grundlæggende problem. For hvad er 'kompetencer' egentlig - og hvordan skal vi planlægge/udvikle/tilrettelægge, når vi ikke er helt enige om definitionerne. Jeg søgte på nettet og fandt på undervisningsministeriets hjemmeside, endnu et begreb, som jeg faktisk synes var til at forstå, uden alt for meget akademiker-lingo blandet ind: 'Kvalifikationsramme'. Her defineres kvalifikationsramme (for livslang læring) som

'en samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelse af kvalifikationer, der kan erhverves inden for et givet uddannelsessystem'.

 Kvalifikationsrammen beskrives ud fra tre centrale begreber:

• Kvalifikation (det læringsudbytte, der er bedømt og dokumenteret ved en offentligt godkendt grad eller uddannelsesbevis)
• Læringsudbytte (resultatet af læreprocessen, altså hvad man skal vide og kunne, som resultat af en læreproces - man kunne måske kalde det læringsmål?)
• Viden (om og forståelse af emner, dvs om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng, og forklare den for andre, både mht. teori og praksis), færdigheder (det man kan gøre eller udføre, både praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder) og kompetencer (evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst - her er ansvar og selvstændighed centrale begreber).

Dette skaber, synes jeg, en overskuelig ramme for hvordan man kan udvikle en IT-didaktik, som kan være rammedannende for uddannelsesinstitutionerne. Fx:

• IT-viden: hvilke redskaber er der til rådighed på skolen, og hvilke forventes man at kende til (digitale platforme, konferencesystemer, programmer, digitale læringsrum til afleveringer etc. 
• IT-færdigheder: produktion og læsning af multimodale tekster som google.docs, pptx, prezi, pdf, screencasts, podcasts etc.
• IT-kompetencer: bevidsthed om 'god tone' på nettet, kritisk anvendelse af internettet (fx skelnen mellem plagiering og inspiration), bevidsthed om fx filterbubbles og viral marketing, etc. 

En sådan IT-didaktik ville lettere kunne 'afstemmes' med uvm (politiske krav til uddannelsesinstitutionerne) og således danne et fælles sprogbrug for uddannelsesinstitutionerne, men stadig give råderum til at den enkelte institution kunne profilere sig på særlige områder. Hvad siger du Bo Grønlund?

Læs mere her:

Introduktion til den danske kvalifikationsramme for livslang læring