Kvalifikationsrammer, læringsudbytte, viden, færdigheder og kompetencer

Som tidligere nævnt mener jeg, at et af de store problemer ligger i paradigmeskiftet mellem tidligere tiders storhed (for undervisningsområdets vedkommende, økonomisk så vel som forskningsmæssigt) og samtidig IT´s fødsel (som redskab til læring). Dette paradigmeskifte kommer også til udtryk andre steder i uddannelsessystemet. Fx i 'Gymnasieskolen', hvor man i sidste nr. vurderer paradigmeskiftets problemer i fagforeningerne, idet der, som Jefferson Pessi (Education International og facilitator i lærerforeninger) siger:

'alt for mange steder sættes der lighedstegn mellem 1980 og 2013, men verden har altså ændret sig.' Brug for refleksion 

Måske er det vi har brug for, når det kommer til IT som læringsredskab i gymnasieskolen, også refleksion - og især da refleksion der fokuserer på IT-didaktik, så vi kan komme over kløften og ind i fremtiden? I mit eget arbejde med udvikling/tilrettelæggelse af kompetenceplanen for FVGH, er jeg også stødt på et grundlæggende problem. For hvad er 'kompetencer' egentlig - og hvordan skal vi planlægge/udvikle/tilrettelægge, når vi ikke er helt enige om definitionerne. Jeg søgte på nettet og fandt på undervisningsministeriets hjemmeside, endnu et begreb, som jeg faktisk synes var til at forstå, uden alt for meget akademiker-lingo blandet ind: 'Kvalifikationsramme'. Her defineres kvalifikationsramme (for livslang læring) som

'en samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelse af kvalifikationer, der kan erhverves inden for et givet uddannelsessystem'.

 Kvalifikationsrammen beskrives ud fra tre centrale begreber:

• Kvalifikation (det læringsudbytte, der er bedømt og dokumenteret ved en offentligt godkendt grad eller uddannelsesbevis)
• Læringsudbytte (resultatet af læreprocessen, altså hvad man skal vide og kunne, som resultat af en læreproces - man kunne måske kalde det læringsmål?)
• Viden (om og forståelse af emner, dvs om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng, og forklare den for andre, både mht. teori og praksis), færdigheder (det man kan gøre eller udføre, både praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder) og kompetencer (evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst - her er ansvar og selvstændighed centrale begreber).

Dette skaber, synes jeg, en overskuelig ramme for hvordan man kan udvikle en IT-didaktik, som kan være rammedannende for uddannelsesinstitutionerne. Fx:

• IT-viden: hvilke redskaber er der til rådighed på skolen, og hvilke forventes man at kende til (digitale platforme, konferencesystemer, programmer, digitale læringsrum til afleveringer etc. 
• IT-færdigheder: produktion og læsning af multimodale tekster som google.docs, pptx, prezi, pdf, screencasts, podcasts etc.
• IT-kompetencer: bevidsthed om 'god tone' på nettet, kritisk anvendelse af internettet (fx skelnen mellem plagiering og inspiration), bevidsthed om fx filterbubbles og viral marketing, etc. 

En sådan IT-didaktik ville lettere kunne 'afstemmes' med uvm (politiske krav til uddannelsesinstitutionerne) og således danne et fælles sprogbrug for uddannelsesinstitutionerne, men stadig give råderum til at den enkelte institution kunne profilere sig på særlige områder. Hvad siger du Bo Grønlund?

Læs mere her:

Introduktion til den danske kvalifikationsramme for livslang læring

BLOG ON - Et lille frø der (forhåbentligt) bliver til et stort træ...

Ny skriftlighed og blogging...

Jf. mit første indlæg er mine refleksioner to-delte - dette indlæg kommer til at handle om:

Den anden opgave er mere praktisk refleksiv, nemlig et konkret forsøg på at udnytte blogskrivning som redskab til ny skriftlighed (efter gymnasiereformen, besluttet i 2003, effektueret pr. 2005 - blev der sat fokus på skriftlige kompetencer i hele gymnasiets fagrække - dette fokus kaldes ny skriftlighed).

Blogs og ny skriftlighed ser umiddelbart ud til at passe som hånd i handske - så hvorfor ikke bare prøve?? Er der nogen farer i det? Jeg kan ikke umiddelbart se det. Blogs er nemme og gratis at oprette, og det er vel ikke nogen skade til at skrive lidt ekstra - øvelse gør, som bekendt, mester.

”På nogle skoler sikres arbejdet med 

varierede skriftlige arbejdsformer gennem 

systematisk planlægning såvel på tværs af 

hele fagrækken og på langs i hele 

uddannelsesforløbet. 

 

På andre er arbejdet med skriftlige 

arbejdsformer endnu overladt den enkelte 

medarbejders pædagogiske overvejelser 

inden for eget fag.” 

 

Rapport fra en UVM-skrivekonference. 

iflg. rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Ny skriftlighed - hvorfor - hvordan
Dvs. igen er den manglende it-didaktik en stopklods, fordi vi ikke er ensrettet på it-området.

Meeen, når det kommer til ny skriftlighed, er det måske ikke nødvendigt at være ensrettet?! På min egen arbejdsplads, har vi et enormt problem med, at eleverne ikke afleverer de opgaver de skal. Som resultat har vi, i vores nye skema, indført et studiemodul hver onsdag eftermiddag. Dette modul skal blandt andet udnyttes til, at elever der mangler at aflevere opgaver, skal sidde i 'skrivefængsel' og aflevere STRAKS-opgaver (altså afleverer man hvad man har nået at skrive på et modul (95 min)).  Målet er, at eleverne skal opfylde deres 'skrive'kvote, i de traditionelle, skriftlige fag (engelsk, dansk, samfundsfag, matematik) - men jeg vil vove at påstå, at det ikke gør eleverne til bedre skribenter. Og her kommer bloggen så ind:

Her kan man træne sig i skriftlighed, uden at det ødelægger noget - du kan gøre det i sengen, i sofaen, på spisebordet eller i køkkenet... Det lyder helt frækt og fristende?!

Helt konkret har blog som læringsredskab i danskfaget (som jo er et af mine fag), været genstand for et skoleprojekt og her konkretiseres anvendelsen, og fordele opridses:

Elevernes specifikke udbytte af forløbet om blogsprog og blogskrivning falder indenfor tre områder:
1. viden om sprog og kommunikation i de sociale medier
2. erfaring med at producere afsluttede tekststykker (der træner essaygenren)
3. blik for sproglige virkemidler, genretræk, struktur, samt bevægelsen mellem et konkret og et abstrakt
plan.
Gennem blogmediet får eleverne mulighed for at udfolde sig mere kreativt, uden at man mister de faglige målsætninger. Mange elever har rost netop den side af forløbet, da de oplever, at de her har mere frihed til at skrive og samtidig ”endelig fatter hvad essay-genren går ud på”. Det sidste er en målrettet bonus for danskfaget. Bloggen har absolut sin plads i andre fag også, hvor der skriftligt kan reflekteres over faglige emner, både konkret og abstrakt. Nye veje med it i de gymnasiale uddannelser 

 Hvis det at skrive, således bliver mere naturligt, kreativt, sjovt, vedkommende etc, er der måske sået et frø, som, sammen med andre 'skrift-frø' kan vokse sig stærke. Så, BLOG ON - både lærere og elever!

SEND ALLE LÆRERE TILBAGE TIL UNI/SEMINARIUM

I mit forrige indlæg ridsede jeg kort op, at fokus for min arbejdspraksis er delt i to: 1. Den administrative del som it-pædagogisk vejleder og redaktør på it-kompetenceplanen for FVGH (Frederiksværk Gymnasium og HF) og 2. som underviser. Jeg kan jo tilføje et 3. fokusområde: som MIL-studerende... Det tredie fokusområde springer jeg let hen over i de første 3 indlæg, og vil vende tilbage når jeg skrive mit afsluttende 'reflekterende indlæg om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis' - indtil da vil jeg sige med Trine Nobelius´ ord: (http://nobeliusmil.blogspot.dk/2013/10/jeg-blogger-fordi-jeg-skal.html).

Jeg har gået og vendt og drejet opgave 1 og har, som med så meget andet indenfor it, pædagogik og læring, haft svært ved at gjort helt klart, hvilken it-dannelse, der er nødvendig i gymnasieskolen og hvilke kompetencer der skal udvikles hvornår.

Jeg har ikke blogget før, men til gengæld har jeg nu, i et stykke tid, været Google+ 'borger' - og i den sidste tid, har det jo været naturligt at bruge (noget/en del/vildt meget) tid med at 'surfe' blog-indlæg og kommentarer via Google+. Herved lærer man meget nyt og får gode indfald og ideer fra kolleger, andre MIL-studerende så vel som resten af den store verden. For Web 2.0 er jo et enormt ressourcerum.

Nå, men Kirstine Christensen fra min MIL-gruppe henledte min opmærksomhed på en meget interessant Google+ cirkel, som ikke beskæftiger sig med andet, end det der er kernen på MIL-studiet: E-læring og it i undervisningen.

Igennem denne cirkel (det lyder helt eventyrligt) kom jeg frem til en debat i fagbladet 'Folkeskolen.dk', som handler om 'mit problem'. Her skriver Niels Jakob Pasgaard (lærer og cand.pæd i filosofi) om behovet for en normativ it-didaktik. Problemet er nemlig, at indenfor de fleste læringsinstitutioner (N.J. Pasgaard repræsenterer pædagogerne/folkeskolen, jeg selv ungdomsuddannelserne), er it-kompetenceudviklingen bygget op omkring et hold 'spydspidser' eller 'superbrugere' blandt lærerne. Disse kommer til at fungere som ressourcepersoner på skolerne - eller læringskonsulenter, kunne man sige. Det materiale sådanne konsulenter kommer med er vidensdeling og praktisk inspiration - men vel ikke egentlig it-didaktisk kompetenceudvikling?!

Så de lærere, som konsultenterne skal kompetenceudvikle, og som sidenhen skal kompetenceudvikle eleverne, lærer 'kun' metodiske færdigheder, altså at anvende forskellige it-værktøjer og måske principperne bag disse værktøjer, men de bliver ikke i stand til at vurdere og vælge digitale læremidler/redskaber til (eller fra!!!) i deres egen arbejdspraksis.

Derfor bør vi vel starte elevernes it-kompetence-planlægning med at tilrettelægge lærernes? Pasgaard har forsøgt at lave en model for en sådan normativ it-didaktik: Model for it-didaktik.

Som jeg ser det, er der mange grunde til at det forholder sig sådan: praktiske årsager som fx. at skolerne ingen penge har og måske heller ikke helt kan overskue hvem der bør uddannes, til hvad og af hvem, da teknologien og teorien brager frem med sådan en fart, at det kun er 'spydspidserne' der kan hænge fast i haserne. Og det faktum, at de, som skal uddanne de kommende generationer, selv er 'opdraget' i en traditionel tankpasser-pædagogik? Og det samme gælder vel egentlig de politikere, der netop nu har 'normaliseret' skoleoprådet - vel ud fra en tankegang om, at der er en 'normal' måde at undervise, inkludere, udvikle og eksaminere - også i it??!! Hov, nu er jeg ovre i et andet felt og det var ikke meningen at jeg skulle blive politisk....:-)

Men når vi så er kommet så langt, er det tid til at kigge på alt det, der så følger med, at vi udvikler nye kompetencer hos både lærere og elever... Tilbage på 'Folkeskolen.dk' har Hanne Voldborg Andersen skrevet følgende:

At kunne kommunikere multimodalt er en væsentlig kompetence i en digitaliseret verden. Men ligeså vigtigt er det at kunne forholde sig kritisk og analytisk til de 'multimodale tekster', vi møder i vores hverdag. Derfor må vi - når vi diskuterer nyt fagsyn, nye eksamensformer, nye digitale læringsressourcer og læringsformer - have øget fokus på multimodal kommunikation.

It- teknologi giver forbandet mange nye muligheder, men lige så mange nye problemer. Jeg har gået i folkeskolen i 10 år, på gymnasiet i 3, læst 6½ år på universitetet, undervist i 16 år og været i pædagogikum i 1 år - og interesseret mig for it i 3-4 af 35 'skole-år' - det er ikke lang tid, til at ændre en teori og praksis, som jo er kommet ind med modermælken.

Derfor: SEND ALLE LÆRERE PÅ UNI IGEN - OG GIV DEM NY PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE - så har vi måske en chance for at kunne gøre det rigtigt, og forstå hvorfor vi gør det....

Kære blog....

Ja, så er det jo bare at komme igang - idag skal jeg skrive det første af mine blog-indlæg! Ikke en disciplin som jeg er særlig bekendt med, hverken som skribent eller som læser...

Jeg har kunne læse mig til (E-læring på Web 2.0, Dohn og Johnsen, 2009) at:

'en blog er en form for virtuel dagbog, der muliggør et personligt udtryk for holdning og synspunkter, men som i stadig stigende grad også anvendes af grupper til diskussion af bestemte emner'

Samme kilde, s. 61 beder mig tænke over hvilken slags blog jeg skal igang med at skrive - jeg tror jeg vælger

'Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge'

for her skulle man få

'fokus på, at de lærende kan illustrere og reflektere over den uddannelsesmæssige viden i relation til eksempler, erfaringer og problemstillinger fra andre kontekster, den lærende indgår i eller har kendskab til'

Baggrunden for det valg, og fravælgelsen af de andre muligheder (faglig forståelse, opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer, tværgående vejledningsfunktion eller rum for personligt udtryk)er sket med baggrund i at jeg, som afslutning på opgave 1.1 blev mere og mere bevidst om min dobbelrolle i forhold til denne master-uddannelse, nemlig som BÅDE elev OG lærer.

Desuden har jeg snakket med Bo Grønlund om et fælles emne, der måske kan pege i retning af et 1. årsprojekt om implementering af pædagogisk anvendelse af IT (IT-strategi og -politik) på gymnasiale institutioner.

Derfor bliver grundstammen i denne blog og de fremtidige indlæg, sandsynligvis refleksioner over og praktiske erfaringer med forskellige it-redskaber og pædagogiske overvejelser i denne sammenhæng.

I forrige uge blev jeg sat på to opgaver af min ledelse, da jeg har en opgave som IT-pædagogisk vejleder:

Den ene opgave er af teoretisk refleksiv art, nemlig et forsøg på at klarlægge hvilke IT-kompetencer en gymnasieelev skal opnå igennem sin 3 år på FVGH (Frederiksværk Gymnasium og HF).

Her er (kladden) til denne kompetenceplan - kom endelige med gode ideer til hvordan den bedst muligt udfyldes :-)


Den anden opgave er mere praktisk refleksiv, nemlig et konkret forsøg på at udnytte blogskrivning som redskab til ny skriftlighed (efter gymnasiereformen, besluttet i 2003, effektueret pr. 2005 - blev der sat fokus på skriftlige kompetencer i hele gymnasiets fagrække - dette fokus kaldes ny skriftlighed). Denne opgave har udmøntet sig i, at jeg har oprettet en blog til min 2a - den er endnu ikke i brug, men planen er, at den skal anvendes efter efterårsferien, primært som en faglig forståelses blog, men hvor der også skal være rum for personligt udtryk og refleksion over faglige emner og erfaringer.

2a´s dansk-blog

Dette forsøg vil jeg prøve at følge her, forhåbentligt også når opgave 1.2 er overstået, i hvert tilfælde hvis jeg synes det fungerer, dette med at skrive blog :-)

Jeg er jo ikke den første der har arbejdet med den digitale dannelse og hvilke redskaber, der fungerer bedst, og her er linket til en anden der også har beskæftiget sig med dette emne:

Digital Dannelse ved Anders Stubkjær

Ja, kære blog - det bliver vist alt for denne gang... Jeg glæder mig til at se om nogen vil kommentere...:-)
Læg lige mærke til baggrundsdesignet - forhåbentlig udvikler denne blog sig også til noget stort og stærkt...

Og så er vi igang med at blogge :-)