I mit forrige indlæg ridsede jeg kort op, at fokus for min arbejdspraksis er delt i to: 1. Den administrative del som it-pædagogisk vejleder og redaktør på it-kompetenceplanen for FVGH (Frederiksværk Gymnasium og HF) og 2. som underviser. Jeg kan jo tilføje et 3. fokusområde: som MIL-studerende... Det tredie fokusområde springer jeg let hen over i de første 3 indlæg, og vil vende tilbage når jeg skrive mit afsluttende 'reflekterende indlæg om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis' - indtil da vil jeg sige med Trine Nobelius´ ord: (http://nobeliusmil.blogspot.dk/2013/10/jeg-blogger-fordi-jeg-skal.html).
Jeg har gået og vendt og drejet opgave 1 og har, som med så meget andet indenfor it, pædagogik og læring, haft svært ved at gjort helt klart, hvilken it-dannelse, der er nødvendig i gymnasieskolen og hvilke kompetencer der skal udvikles hvornår.
Jeg har ikke blogget før, men til gengæld har jeg nu, i et stykke tid, været Google+ 'borger' - og i den sidste tid, har det jo været naturligt at bruge (noget/en del/vildt meget) tid med at 'surfe' blog-indlæg og kommentarer via Google+. Herved lærer man meget nyt og får gode indfald og ideer fra kolleger, andre MIL-studerende så vel som resten af den store verden. For Web 2.0 er jo et enormt ressourcerum.
Nå, men Kirstine Christensen fra min MIL-gruppe henledte min opmærksomhed på en meget interessant Google+ cirkel, som ikke beskæftiger sig med andet, end det der er kernen på MIL-studiet: E-læring og it i undervisningen.
Igennem denne cirkel (det lyder helt eventyrligt) kom jeg frem til en debat i fagbladet 'Folkeskolen.dk', som handler om 'mit problem'. Her skriver Niels Jakob Pasgaard (lærer og cand.pæd i filosofi) om behovet for en normativ it-didaktik. Problemet er nemlig, at indenfor de fleste læringsinstitutioner (N.J. Pasgaard repræsenterer pædagogerne/folkeskolen, jeg selv ungdomsuddannelserne), er it-kompetenceudviklingen bygget op omkring et hold 'spydspidser' eller 'superbrugere' blandt lærerne. Disse kommer til at fungere som ressourcepersoner på skolerne - eller læringskonsulenter, kunne man sige. Det materiale sådanne konsulenter kommer med er vidensdeling og praktisk inspiration - men vel ikke egentlig it-didaktisk kompetenceudvikling?!
Så de lærere, som konsultenterne skal kompetenceudvikle, og som sidenhen skal kompetenceudvikle eleverne, lærer 'kun' metodiske færdigheder, altså at anvende forskellige it-værktøjer og måske principperne bag disse værktøjer, men de bliver ikke i stand til at vurdere og vælge digitale læremidler/redskaber til (eller fra!!!) i deres egen arbejdspraksis.
Derfor bør vi vel starte elevernes it-kompetence-planlægning med at tilrettelægge lærernes? Pasgaard har forsøgt at lave en model for en sådan normativ it-didaktik: Model for it-didaktik.
Som jeg ser det, er der mange grunde til at det forholder sig sådan: praktiske årsager som fx. at skolerne ingen penge har og måske heller ikke helt kan overskue hvem der bør uddannes, til hvad og af hvem, da teknologien og teorien brager frem med sådan en fart, at det kun er 'spydspidserne' der kan hænge fast i haserne. Og det faktum, at de, som skal uddanne de kommende generationer, selv er 'opdraget' i en traditionel tankpasser-pædagogik? Og det samme gælder vel egentlig de politikere, der netop nu har 'normaliseret' skoleoprådet - vel ud fra en tankegang om, at der er en 'normal' måde at undervise, inkludere, udvikle og eksaminere - også i it??!! Hov, nu er jeg ovre i et andet felt og det var ikke meningen at jeg skulle blive politisk....:-)
Men når vi så er kommet så langt, er det tid til at kigge på alt det, der så følger med, at vi udvikler nye kompetencer hos både lærere og elever... Tilbage på 'Folkeskolen.dk' har Hanne Voldborg Andersen skrevet følgende:
At kunne kommunikere multimodalt er en væsentlig kompetence i en digitaliseret verden. Men ligeså vigtigt er det at kunne forholde sig kritisk og analytisk til de 'multimodale tekster', vi møder i vores hverdag. Derfor må vi - når vi diskuterer nyt fagsyn, nye eksamensformer, nye digitale læringsressourcer og læringsformer - have øget fokus på multimodal kommunikation.
It- teknologi giver forbandet mange nye muligheder, men lige så mange nye problemer. Jeg har gået i folkeskolen i 10 år, på gymnasiet i 3, læst 6½ år på universitetet, undervist i 16 år og været i pædagogikum i 1 år - og interesseret mig for it i 3-4 af 35 'skole-år' - det er ikke lang tid, til at ændre en teori og praksis, som jo er kommet ind med modermælken.
Derfor: SEND ALLE LÆRERE PÅ UNI IGEN - OG GIV DEM NY PÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE - så har vi måske en chance for at kunne gøre det rigtigt, og forstå hvorfor vi gør det....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar